Social Talks – en almennyttig forening

En almennyttig forening

  • Beskæftigelse
  • Dagtilbud
  • Familieafdeling
  • Skole & fritid
  • Sundhed
  • Udfører

Den gode børnesamtale med børn og unge med autisme

Med Barnets Lov kom det udvidede inddragelsesprincip af børn og unge i sagsbehandlingen. Princippet er især rettet mod børn og unge med funktionsnedsættelser herunder blandt andet autisme.

De specialiserede børneteams har i mange år haft udfordringer med at få netop den gruppe børn og unges holdninger dokumenteret i forhold til de indsatser, der bliver besluttet i deres sagsforløb. Det skyldes især, at det typiske setup for en børnesamtale indeholder mange af de faktorer, der kan stresse børn og unge med autisme allermest.

I denne talk vil Autismeforeningens socialrådgiver, Charlotte Nielsen, gøre os klogere på hvordan et barn eller ung med autisme opfatter børnesamtalen, hvilke faldgruber fagpersoner skal være opmærksomme på, og hvordan man planlægger en god børnesamtale for børn og unge med autisme. Sidst men ikke mindst hvilken vigtig rolle, forældrene har i at planlægge og at gennemføre samtalen for at opnå barnets eller den unges oprigtige holdninger og ønsker til egen hverdag og fremtid.

Talks

Charlotte Nielsen

Socialrådgiver i Autismeforeningen

Charlotte Nielsen blev uddannet socialrådgiver i 2016 og har siden arbejdet flere år med rådgivning på det specialiserede børnefamilieområde i forskellige kommuner omkring København. Siden 2021 har hun været ansat som socialrådgiver i Autismeforeningen, hvor hun blandt andet rådgiver forældre til børn og unge med autisme om en bred vifte af problemstillinger, herunder også mulighederne i Barnets Lov. Charlotte har desuden personlig erfaring som mor til to unge med autisme.

Til Faglig Formiddag får du viden og inspiration til dit arbejde.

Faglig Formiddag foregår via Zoom.

Du modtager et link ved tilmelding. Vi sender linket igen dagen før den Faglige Formiddag, du er tilmeldt. 

STED

Online via Zoom

PRIS

0,00kr.

DATO & TID

24/10 2025 Kl. 09:00 - 10:30
Tilmeld dig

Tilmelding

Dato

24/10 2025 Kl. 09:00 - 10:30 - Den gode børnesamtale med børn og unge med autisme
28/11 2025 Kl. 09:00 - 10:30
Tilmeld dig

Tilmelding

Dato

28/11 2025 Kl. 09:00 - 10:30 - Den gode børnesamtale med børn og unge med autisme
Driller det? Ring til os på 51 52 07 59

Bliv medlem af Social Talks og få adgang til vores talks

Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.

Søg