Social Talks – en almennyttig forening
En almennyttig forening
ARTIKEL
Jeg har været optaget af, at vi sammen får Danmark og Europa gennem en svær tid. Men undervejs har jeg ikke altid lyttet ordentligt til jer og til dig. Vi har ikke gjort nok ift. de stigende fødevarepriser, vi har ikke gjort nok ift. den stigende ulighed og for de børn og unge, der mistrives. Det skal være anderledes og det ansvar, det er mit."
Der er god grund til at anerkende statsministerens og regeringens enorme indsats under corona, krigen i Ukraine og i de svære balancer, som det vedrører at beskytte Rigsfællesskabet. Danmark har været udfordret mere end i mange år og det har krævet og kræver fortsat et usædvanligt lederskab.
Men indenrigspolitisk har vi noget til gode. Vi har svigtet velfærden og vi har svigtet udviklingen af socialpolitikken. Der er derfor meget at tage fat på i 2026 og vi håber på – ovenpå statsministerens nytårstale – at der nu er åbnet for mere konstruktive dialoger om, hvad der reelt skal til. Må 2026 blive forebyggelsens år.
Uligheden er steget, men også de seneste politiske beslutninger har forstærket uligheden. Mennesker, der lever af kontanthjælp, har med kontanthjælpsreformen fået endnu mindre at leve for. Hvis målet er mere lighed, så lad os starte med at give mennesker de rette udviklingsbetingelser for at kunne trives og udvikle sig. For – med den rette støtte – at kunne rejse sig fx gennem et arbejde eller en uddannelse. Ydelserne bør afspejle, hvad det faktisk koster at leve i Danmark. Det vil være den bedste investering ift. at modvirke ulighed.
Ift. børn og unge, der mistrives, så har statsministeren ret i, at der ikke findes én enkelt løsning. Netop den tilgang er der brug for – at der IKKE findes et quick fix – heller ikke i kommende reformer. Det er sjældent målet eller intentionerne, der er uenighed om. Vi vil som oftest det samme sted hen. Men det er vejene dertil og hvilke midler, vi skal bruge, som skiller. Ofte er det også implementeringen og forankringen, der er svær.
Vi skal bygge samfund og vi skal skrue – mange steder. Skolefravær som problem er et godt eksempel. Lige nu er der flere forskellige modeller og tilgange i spil, men når dagen er omme, så er det forvaltningen og de enkelte skoler, der sammen skal koordinere, hvordan man bedst muligt imødegår skolefravær i netop den kommune. Nogle barrierer er lokale – andre er strukturelt indbygget.
Dialogen om, hvad der er hvad og hvordan vi skruer bedst sammen – det er den dialog, der er brug for mellem praktikere og politikere. Både lokalpolitisk og nationalt. Et rum, hvor viden fra praksis kan befrugte politiske drøftelser og hvor politikere kan tale åbent om begrænsninger og behov. Vi tror på, at vi kan styrke og systematisere denne afgørende styringsdialog. Historisk har vi også været gode til det i Danmark: At blive i dialogen og at fremme samarbejdet.
Her har vi Social Talks et bidrag, som kommuner og Folketinget let kan tage imod og bruge lokalt: Talks.
Vi gør os umage med at mobilisere og dele viden på en måde, så den kan modtages og anvendes bagefter. Vi udvikler talks om nogle af de mest komplekse emner og udfordringer sammen med fagpersoner, som har indgående kendskab til praksis og som kan gøre andre i stand til at handle. Fortællinger der på 15 minutter bidrager med ny inspiration og som kan bruges som en katalysator til at styrke refleksioner og diskussioner helt lokalt og som med tiden kan få en strukturel og langsigtet betydning.
Her vil vi spidse til på eksempler på konkrete udfordringer i vores velfærd, hvor vi har en fælles opgave og som vi i Social Talks også vil lægge vægt på i 2026.
At reducere kvindedrab og vold mod kvinder og børn i vores samfund.
At imødegå tendensen til øget skolefravær blandt mange børn og unge.
At imødegå den nye udsathed, som betyder, at mange børn og unge i dag mistrives, hvilket presser kommunerne og civilsamfundene.
At styrke den faglige kvalitet i dagtilbud ved systematisk at onboarde og oplære ufaglært pædagogisk personale på en måde, der er forankret i den enkelte institution.
At styrke betingelserne for at oplære nyuddannede socialrådgivere, så de kommer godt ind i faget og som kan modvirke den alarmerende personaleomsætning.
Netop denne sidste udfordring er vigtig at bide mærke i og derfor deler vi også et opråb fra en praktiker, Gry Maria Kjær Sørensen, som netop er udkommet i en artikel i Politiken. Den er et billede på det, som ofte går galt – at intentionerne gennem politiske tiltag ikke ender med at vise de ønskede resultater, hvilket kalder på nye former for dialoger og veje til at udvikle velfærden og socialpolitikken.
Rigtig godt nytår!
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Hvad vil det sige at være normal? Og hvor mange af os føler os egentlig helt normale?” Sådan lød nogle af de spørgsmål, som knap 300 elever og lærere blev mødt med på Rødkilde Gymnasium i Vejle, da Social Talks faciliterede eventet Unormale mennesker.
Flere og flere socialrådgivere overvejer at forlade faget pga. dårligt arbejdsmiljø og et konstant stort arbejdspres. Det er især børnefamilieområdet, der er hårdt ramt af høj personaleomsætning. En vilkårsundersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i 2025, viser at 54,8 pct. af socialrådgivere på børnefamilieområdet overvejer at skifte arbejde og hele 28,8 pct. helt at forlade faget. Ifølge Kommunernes og Regionernes løndatakontor viser data generelt, at 1 ud af 4 rådgivere skifter job i løbet af et år og at statistikken har set sådan ud de sidste 8 år.
Social Talks er optaget af den høje personaleomsætning i kommunerne hos børne- og ungerådgiverne, og ikke mindst hvordan vi sammen kan løse problemet, så børn og unge oplever færre skift af rådgivere og mere stabilitet i deres sagsforløb. Men det er ikke kun børn, unge og deres familier, der betaler prisen for den store udskiftning af medarbejdere. Det gør den enkelte medarbejder ofte også. Bag job- eller karriereskifte er der ofte en trist historie om et for travlt og konfliktfyldt arbejdsmiljø, der presser medarbejderne i sådan en grad, at de bliver langtidssygemeldte eller helt opsiger deres stilling.
