Social Talks – en almennyttig forening
En almennyttig forening
ARTIKEL
27/02/2026
I en tid præget af polarisering, social fragmentering og demokratisk tilbagegang opfordres der skolepolitisk til at styrke den demokratiske dannelse i skolen som en vej til at udvikle et stærkere fælles ”vi”. Samtidig udfordres skolens fællesskaber af mistrivsel, konflikter, skolevægring og manglende elevindflydelse i hverdagen.
Så hvad kan skolen gøre?
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har lavet en forskningsoversigt[1]om det, vi ved om demokrati i skolen. Her står det klart, at elevinddragelse i skoledemokratiet ikke alene er en afgørende forudsætning for at engagere eleverne i demokratiet, men også spiller en central rolle for deres trivsel, tilhørsforhold og medejerskab af skolelivet. Et stærkere fokus på at udvikle en skolekultur, der reelt inddrager eleverne, kan derfor være netop den nøgle, vi som praktikere leder efter i bestræbelserne på at styrke det fælles ”vi”, som både samfundet og skolen kalder på.
På trods af de mange skåltaler om det danske skoledemokrati mangler der konkrete og praksisnære bud på, hvordan skoler kan arbejde systematisk med demokratisk inddragelse af eleverne. Måske tager vi skoledemokratiet for givet og glemmer at gøre en aktiv indsats for at få det til at leve? Forskningen viser i hvert fald, at elever i meget lille grad oplever at blive inddraget, og at det har konsekvenser for deres lyst til at engagere sig i demokratiet fremadrettet. Her præsenteres nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med elevinddragelse i klassen og på skolen – og hvordan vi kan understøtte et velfungerende elevdemokrati.
[1] Forskningsoversigten ’skoledemokrati og elevinddragelse’ bliver tilgængelig på platformen: Pædagogisk indblik
I et debatindlæg udtrykker otte forskere fra NO!SE sammenhængen mellem trivsel, fællesskab og inddragelse på denne måde:
Når vi lytter til børn og unge, står det klart, at deres trivsel er uløseligt forbundet med at opleve tilhørsforhold og at være del af og en aktiv bidragsyder til skolens fællesskaber; at blive et JEG i det VI, som skolen udgør”.
Den førnævnte forskningsoversigt peger på, at pædagogiske metoder med fokus på elevinddragelse spiller en afgørende rolle i at engagere eleverne. I den forbindelse har vi erfaret klassemøders enorme betydning for opbygningen af klassefællesskabet og elevernes demokratiske dannelse.
I en 1. klasse på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune gjorde vores lærerteam (lærer–pædagog–lærer) fællesskabet til omdrejningspunkt for vores fælles pædagogiske praksis med klassemøder som klasselivets pulsslag i en periode på tre år. Vi byggede fællesskabet op med afsæt i klassemøder, hvor vi voksne i videst muligt omfang deltog alle tre, så eleverne oplevede, at vi tog klassefællesskabet seriøst.
Vi fandt blandt andet frem til værdier, som eleverne mente var vigtige for klassefællesskabet, og vi reflekterede løbende sammen over dem: Hvorfor var de vigtige? Hvordan kunne de praktiseres i hverdagen? Klassemødet blev afholdt én gang om ugen, og værdierne blev genbesøgt i løbet af ugen.
Projektet fandt sted i en rigtig svær klasse med mange konflikter og slåskampe hver eneste dag. Over tid oplevede vi, at konflikterne blev færre, og at eleverne blev mere empatiske og bedre til at løse konflikter gennem dialog. Deres deltagelse betød samtidig, at vi voksne lærte eleverne bedre at kende. Og så var det ganske enkelt enormt meningsfuldt og professionelt tilfredsstillende at arbejde omkring et fælles pædagogisk projekt, vi selv – og ikke kommunen eller andre – havde defineret.
Skolernes elevråd spiller en vigtig rolle i udviklingen af skolefællesskabet. Som det hedder i elevrådsbekendtgørelsen:
Elevrådet og elevernes stemme er vigtig for skolens udvikling”.
En tidligere elevrådsrepræsentant fra Lindevangskolen formulerede elevrådets formål sådan:
Jeg mener, at elevrådets formål skal være, at alle elever får lov til at sige deres mening. Vi lever i et demokrati, og elevrådet er vores stemme i skolen. Da det er os, der går her hver dag, bør vi have indflydelse på beslutningerne. Elevrådet skal sikre, at alles idéer bliver hørt, så vi kan skabe en bedre skole sammen.”
Problemet for elevrådet er ofte, at lærere og elever ser forskelligt på dets formål. Det asymmetriske magtforhold mellem skolens myndige voksne og umyndige børn betyder, at elevrådets indflydelse i forhandlinger med lærere, ledelse og skolebestyrelse ofte begrænses til det, de voksne vurderer, at eleverne skal inddrages i.
For at imødegå den udfordring udviklede vi på Lindevangskolen demokratieventet Talerummet.
Talerummet er inspireret af Speakers’ Corner i Hyde Park i London: et offentligt fremtrædelsesrum, hvor elevrådsrepræsentanter holder taler i skolegården om det gode skoleliv – foran elever, lærere og ledelse. Over årene har Talerummet givet elever mulighed for at sætte ord på forhold som skoledagens længde, toiletforhold, undervisning, fællesskaber og relationer – set fra et elevperspektiv.
Et snapshot fra et Talerum:
En dreng fra 3. klasse trådte ind i det afmærkede område i skolegården. Der, hvor mikrofonen stod. Talerummet var iscenesat med fire stole og afspærringstape rundt om. Der blev helt stille, selvom skolegården var fyldt med børn. Nogle tænkte sikkert: ”Hvor er han modig.” Det gjorde nogle af lærerne også.
Han tog mikrofonen og holdt sin tale. Den handlede om, hvor vigtigt det er, at vi ikke mobber hinanden:
Jeg gik på en skole, hvor jeg blev mobbet. Det var ikke spor rart. Det kan ødelægge liv. Nu går jeg her, og jeg bliver ikke mobbet længere. Det er jeg megaglad for.”
Solen skinnede, men vi havde alle gåsehud på armene alligevel. Da han afsluttede, brød der dunderklapsalver ud. Elever og lærere klappede. Vi havde fået en stærk påmindelse om, hvor vigtigt respekt og godt kammeratskab er.
Siden 2018 har Talerummet været en hjørnesten i skolens demokratiske processer. Det har skabt en demokratisk resonans, der giver eleverne en oplevelse af, at deres stemmer bliver hørt og besvaret i skolens fællesskab. Som en elevrådsrepræsentant udtrykte det:
Talerummet fungerede rigtig godt på vores skole. Det gjorde det, fordi det tvang skoleledelsen til at lytte til alle eleverne. Der var ikke mulighed for at undslippe. Når man også tager det, eleverne siger, seriøst, som vores skoleleder har gjort, så er det en perfekt kombination.”
Når elever bliver medskabere af skolen, opstår der demokratisk værdighed, ikke kun for eleverne, men også for skolen selv. Eleverne oplever sig som betydningsfulde deltagere, og skolen bliver et sted, der tager sit demokratiske formål alvorligt.
Demokrati handler ikke om at få ret hele tiden. Det handler om at blive lyttet og blive taget alvorligt. Om at erfare, at ens stemme betyder noget ligesom drengen fra 3. klasse oplevede det – og at man kan gøre en forskel i og for fællesskabet.
Hvis vi vil styrke elevdemokratiet, må vi udvikle en mere demokratisk skolekultur, hvor eleverne oplever sig inddraget. Klassemøder danner eleverne til deltagelse i klassefællesskabet. Offentlighedsrum som Talerummet styrker elevernes stemme i skoledemokratiet. Men det kan ikke stå alene.
Det er afgørende, at vi voksne også reflekterer over, hvordan vi ser eleverne som demokratiske deltagere. For det er os, der inviterer eleverne ind i skoledemokratiet. Hvis vi vil styrke elevernes inddragelse – og dermed et fælles skole-”vi” – kan vi begynde med at formulere et demokratisk elevsyn:
Hvordan ser vi eleverne som skoleborgere?
Hvad skal de have indflydelse på – og hvorfor?
Og hvad betyder demokrati egentlig på vores skole?
[1] Forskningsoversigten ’skoledemokrati og elevinddragelse’ bliver tilgængelig på platformen: Pædagogisk indblik
Martin Horowitz Johansen
Elevrådskontaktlærer
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Når et barn med autisme og/eller ADHD er i mistrivsel, mærkes det sjældent kun hos barnet selv. Det sætter sig i hverdagen, i relationerne og i familien som helhed. Mange af de forældre, vi taler med i CFPL, beskriver, hvordan livet gradvist snævrer sig ind omkring bekymringer, skolevægring og usikkerhed om næste skridt….
Social Talks sætter en ære i, at vores arbejde blive evalueret for at sikre, at vores formål er relevant og brugbart for landets mange dygtige fagprofessionelle på børnefamilieområdet, der hver dag gør en kæmpe forskel for børn, unge og deres familier. Hvordan styrker vi fagpersoners handlekraft og refleksion i en travl hverdag? Hvordan sikrer vi, at ny viden ikke blot høres – men også deles, diskuteres og fører til handling tæt på praksis? Det er nogle af de spørgsmål, Social Talks er sat i verden for at besvare.
Hvad vil det sige at være normal? Og hvor mange af os føler os egentlig helt normale?” Sådan lød nogle af de spørgsmål, som knap 300 elever og lærere blev mødt med på Rødkilde Gymnasium i Vejle, da Social Talks faciliterede eventet Unormale mennesker.
