Disse sager kan køre i familieretssystemet i årevis, og der er derfor tale om en hurtigt voksende bunke, hvor flere og flere børn kommer i alvorlig mistrivsel pga. det høje konfliktniveau mellem deres forældre; loyalitetskonflikt, manipulation og tilsidesættelse af deres ønsker og behov.
Familieretshusloven kategoriserer sager om samvær, bopæl og forældremyndighed i 3 kategorier:
- § 5 sager er, hvor forældrene er enige om forholdene omkring barnet, men vil gerne have en skriftlig aftale.
- § 6 sager er, hvor forældrene ikke er enige om fx samvær, bopæl og forældremyndighed og har brug for hjælp til at finde en løsning. Disse sager kræver sagsbehandling i Familieretshuset i form af konfliktmægling, kurser og rådgivning.
- § 7 sager kategoriseres ved et langvarigt og meget højt konfliktniveau mellem forældre.
I § 7 sagerne er der også ofte tale om en eller flere socialretlige problematikker og risikofaktorer hos forældrene og barnet. I disse sager har Familieretshuset en udredende og dokumenterende rolle for at klargøre sagerne til behandling og afgørelse i Familieretten.
Familieretshusloven trådte i kraft den 1. april 2019. Med den blev Statsforvaltningen nedlagt og Familieretshusene blev etableret som en selvstændig forvaltningsmyndighed med ønske om at skabe mere helhedsorienterede løsninger for forældre og børn. Familieretten blev det øverste organ i det nye selvstændige familieretlige system.
De såkaldte § 7 sager er ofte komplekse med flere alvorlige problemstillinger som fx forskellige former for vold, misbrug og psykisk sygdom. Især anklager om psykisk vold og såkaldt forældrefremmedgørelse fylder i disse sager.
I december 2024 blev begrebet forældrefremmedgørelse sammen med samværschikane skrevet ind i lovgivningen. Følgende blev skrevet som en definition af forældrefremmedgørelse, jf. vejledning til lovændring L66 af Forældreansvarsloven og Familieretshusloven:
Forældrefremmedgørelse/forældrefjentlighed er, når et barn konsekvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had, raseri, frygt) over for én forælder, som ikke er i overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne forælder."
Definitionen lægger sig op ad den norske lovgivning.
Det Danske Børneråd, der skal holde øje med, om FN’s børnekonvention bliver overholdt, var ikke enige i at indføre begrebet forældrefremmedgørelse i lovgivningen. I deres bemærkninger til loven skrev de:
Forældrefremmedgørelse er et pseudobegreb, som risikerer at underminere barnets perspektiv. Det er stærkt bekymrende, at politikerne ikke lytter til internationale organer, eksperter og børneorganisationer, når politikerne holder fast i at indføre begrebet forældrefremmedgørelse i Forældreansvarsloven.”
Børnerådets bekymring er, at begrebet forældrefremmedgørelse i familieretlige sager vil overskygge barnets stemme. Det skal forstås på den måde, at hvis et barn udtrykker forbehold over at have samvær med en af sine forældre, vil den anden part samt deres advokater kunne benytte begrebet til at så tvivl om barnets holdninger og følelser, og anklage den anden part for at manipulere barnet. Dermed vil konflikten mellem forældrene tage al opmærksomheden og underminere barnets perspektiv.
Andre organisationer, foreninger og fagpersoner byder ændringen af lovgivningen velkommen, da de tror på, at de lovgivningsmæssige konsekvenser ved samværschikane og manipulation af barnet vil medføre flere retfærdige afgørelser med fokus på barnets reelle behov og ønsker i det familieretlige system.


