Social Talks – en almennyttig forening
En almennyttig forening
ARTIKEL
Arbejdet i en familieafdeling byder nemlig – udover en meget travl og uforudsigelig hverdag – også på mange følelsesmæssige og konfliktfyldte møder med borgere, hvor svære beskeder bliver givet og modtaget. Udover at arbejde med et nyt læringskoncept, der kan reducere personaleomsætningen (se længere nede), så sætter vi også spot på, hvor vigtigt det er at blive undervist i konflikthåndtering og at få indsigt i egne triggere, som er med til at belaste vores nervesystem og kommunikation. Social Talks har derfor lavet et partnerskab med en erfaren konfliktmægler, Mette Madelaire, for at udvikle praksisnært videomateriale om konflikthåndtering til fagpersoner. Mette udbyder i samarbejde med Social Talks også et 2-dages kursus i januar 2026, hvor hun vil undervise i arbejdet med mennesker i konfliktfyldte situationer samt hvordan man kan facilitere møder og processer, hvor der opstår modstand.
Jeg arbejdede i en længere årrække som læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Her blev der i 2017 oprettet en ny pilotindsats, medieringsindsatsen, som var et tilbud om mægling til forældre og skoler i de tilfælde, hvor forældrene havde indsendt en klage over skolens håndtering til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Jeg blev i den forbindelse uddannet konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning og fik efterfølgende tæt supervision for at blive klædt på til at mægle i disse komplekse og højspændte sager, hvor samarbejdet ofte var gået helt i hårdknude.”
Mette oplevede stor personlig udvikling på uddannelsen som konfliktmægler:
Jeg opdagede hurtigt, at uddannelsen som konfliktmægler ikke bare havde klædt mig på til at blive en bedre konfliktmægler – den har også hjulpet mig til stå langt stærkere, når jeg afholder møder eller faciliterer processer. Jeg har nok selv tidligere været ret konfliktsky og langt hellere ville undgå en konflikt end at gå ind i den. Jeg har her mange gange prøvet at stå i de her situationer, hvor jeg har mærket skepsis eller modstand hos deltagerne enten direkte eller mere subtilt – og jeg har samtidig mærket presset og usikkerheden stige hos mig selv. Efter jeg har lært at bruge viden og værktøjer fra konflikthåndtering, står jeg med langt større ro og overskud i disse situationer og er i stand til at bruge modstanden aktivt til at opnå et stærkere samarbejde og større faglig udvikling.”
Konflikter er en uundgåelig del af hverdagen på arbejdspladsen – og de kan også være et vigtigt afsæt for både faglig udvikling og læring, hvis de bliver håndteret konstruktivt. Men i de situationer, hvor uoverensstemmelser i et samarbejde udvikler sig destruktivt, kan det have store negative konsekvenser for medarbejdernes trivsel og det kan begrænse mulighederne for at skabe gode resultater og faglig udvikling i organisationen. Et første vigtigt tegn på, at det kan ske, er når vi går fra at se problemet som problemet – til at se personen som problemet. Det er første trin op ad konflikttrappen."
Mette forklarer hvordan uhåndterede konflikter, kan skabe psykologisk utryghed:
Kulturen på en del arbejdspladser kan også være præget af konfliktskyhed. Her vil man fx se medarbejdere, der undgår at gå ind i faglige uoverensstemmelser af frygt for at skabe dårlig stemning eller konflikt. I en kultur som denne vil der ofte være lav psykologisk tryghed og begrænset faglig udvikling. En vigtig pointe her er, at selvom vi undgår at gå ind i konflikter, kan de sagtens optrappe. Det sker bare inde i den enkelte medarbejder, men kan have præcis de samme konsekvenser for trivsel, resultater og faglig udvikling. Der er derfor et stort potentiale i at arbejde forebyggende med viden og værktøjer fra konflikthåndtering – frem for at vente til der er en konflikt. Det kan være en vigtig vej til at skrue op for samarbejde, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.”
Årsagen til at konflikter opstår kan være mange. Men vi har fx selv lettere ved at gå op ad konflikttrappen, når vi møder en adfærd hos andre, som vi ikke forstår eller ikke synes er ok. I de tilfælde kan det være sværere for os at få øje på, hvad der ligger bag den andens adfærd – og at der ligesom hos os selv bag konflikten kan gemme sig en frustreret drøm. Hos sagsbehandleren kan det fx være frustration over ikke at kunne gøre den forskel for barnet, som du fagligt ved kan skabe større trivsel. Mens det hos forælderen kan være frustrationen over at have et barn i mistrivsel og ikke selv som forælder være i stand til at ændre det. Når konflikter opstår, vil der altid både være en sag og en relation."
Mette uddyber:
På arbejdspladser kan vi nogle gange have tendens til at tage relationen ud af ligningen og kun finde løsninger, der går på sagen; fx at lave aftaler om arbejdsgange, metoder, økonomiske prioriteringer, mv. Det er vigtigt, at vi arbejder med begge dele, hvis vi gerne vil finde en bæredygtig løsning – ellers har konflikterne det nemlig med at vende tilbage. En sidste årsag, jeg vil fremhæve her, er vores egne triggere. Vi bliver som mennesker trigget af forskellig adfærd. Det, der trigger dig, trigger måske slet ikke din kollega. Jo mindre indsigt, vi har i vores egne triggere og reaktioner, jo lettere kan de også `løbe afsted med os´, uden at vi er helt bevidste om, at det sker. Når vi bliver trigget, vil vi ofte reagere kraftigere og på måder, der kan slide på relationen til den anden og være med til at optrappe en konflikt. Derfor bruger vi også god tid til at arbejde med egne triggere og reaktioner på kurset."
Det kommer ofte bag på deltagerne, hvor stor forskel man faktisk kan gøre med relativt små greb. Det kan fx være en samtaleteknik, hvor deltagerne lærer lige at kvittere for den andens følelser, hvis de giver udtryk for frustration. Få greb kan faktisk skabe andre forløb i samarbejdsrelationer med borgere. Det kan også være betydningen af at lave en strategi for egne triggere, som hjælper den enkelte til at stå med langt større ro i situationen. Endelig er der mange, der bliver positivt overrasket over, hvordan de også kan overføre indholdet fra kurset til andre sammenhænge i livet.”
Når medarbejdere får et konfliktfagligt løft, kan det have stor positiv effekt både for den enkelte og for kulturen på arbejdspladsen. Deltagerne bliver klædt på med viden og praksisnære værktøjer til at:
Kurset henvender sig både til medarbejdere og ledere.
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Hvis vi som samfund ikke handler, risikerer vi en dag at skulle undskylde til en generation af børn, som vi svigtede ved ikke at beskytte dem mod vold i familieretlige konflikter. Det skriver Iben Elene Oksfeldt fra Litehouse Consult og Niels Christian Barkholt, direktør i Social Talks, i denne artikel.
Mød Kasper, der har trænet over 100 af Social Talks oplægsholdere. Kasper Sørensen og BestTellers holder til i en kælder på Vesterbro, og hver torsdag aften åbner de dørene for alle, der har lyst til en god fortælling, der bliver leveret af nogle af Danmarks bedste historiefortællere.
Social Talks er optaget af den høje personaleomsætning i kommunerne hos børne- og ungerådgiverne, og ikke mindst hvordan vi sammen kan løse problemet, så børn og unge oplever færre skift af rådgivere og mere stabilitet i deres sagsforløb. Men det er ikke kun børn, unge og deres familier, der betaler prisen for den store udskiftning af medarbejdere. Det gør den enkelte medarbejder ofte også. Bag job- eller karriereskifte er der ofte en trist historie om et for travlt og konfliktfyldt arbejdsmiljø, der presser medarbejderne i sådan en grad, at de bliver langtidssygemeldte eller helt opsiger deres stilling.
