Social Talks – en almennyttig forening
En almennyttig forening
ARTIKEL
Interview med Andreas Rønne Nielsen, medinitiativtager til Skole i morgen.
Folkeskolen er under pres. Flere børn mistrives. Flere lærere forlader faget. Og stadig flere oplever, at skolen er blevet et sted, hvor mening er svær at få øje på. Samtidig er kravene til dokumentation, test og mål vokset markant. Men hvad nu, hvis problemerne ikke først og fremmest handler om børnene – men om den måde, vi har indrettet skolen på?
Andreas Rønne Nielsen peger på, at folkeskolens udfordringer hænger tæt sammen med et samfund, hvor værdien af mennesker i stigende grad måles i præstationer.
Andreas – fortæl os, hvad er Skole i morgen?
Vi kalder det en bevægelse og vi kalder den Skole i morgen. I navnet ligger både det konkrete 'i morgen' – altså fokus på, hvad vi kan gøre allerede i morgen. Det dyrker vi meget i vores udvikling. Vi samler lærere og fagfolk, der vil praktisere noget andet. Og det andet har vi givet et navn: en medskabende didaktik."
Der er noget, der ikke længere stemmer i folkeskolen – ikke bare i praksis, men i dens grundlæggende idé. Ifølge Andreas er forklaringen dybere, end de fleste debatter når.
Vi har bygget et meritokrati, som gennemsyrer hele samfundet – og skolen er blevet et af de tydeligste udtryk. Det giver jo mening på nogle områder – du vil gerne opereres af en kirurg med de rette meritter. Men problemet opstår, når den samme logik overtager alt. Også skolen og de systemer, der skal hjælpe børnene. I dag er skolen ikke bare et sted, hvor børn lærer. Den er også et system, hvor adgang til støtte og muligheder i stigende grad afhænger af dokumentation. For at få hjælp i skolen skal du have de rette ‘meritter’: diagnoser, papirer, kategoriseringer. Det er meritokratiets logik oversat til et hjælpesystem. Konsekvensen er, at skolen får sværere ved at rumme de børn, der ikke passer ind i systemets snævre definitioner. Vi har skabt en skole, der i stigende grad har svært ved at rumme de børn, der faktisk møder ind i den i dag."
En af de mest afgørende forandringer er ifølge Andreas, at skolens fælles didaktiske fundament er blevet svækket.
Når skolen i stigende grad orienterer sig mod det målbare, som meritokratiet fordrer, opstår der en snæver bane for, hvad det vil sige at lykkes. Det bliver vigtigere at kunne læse hurtigt, regne korrekt og præstere i tests. Alt det er vigtigt – ingen bestrider det. Men når det bliver det dominerende, sker der noget med resten.”
Andreas peger på, at denne udvikling har betydet et skifte fra almendidaktik til fagdidaktik, hvor skolen i højere grad er fragmenteret i små, afgrænsede spor.
Det, der ikke passer ind i de faglige mål, bliver sekundært. Det, der ikke kan dokumenteres, mister værdi. Og det, der ikke umiddelbart kan aflæses i testresultater, risikerer at blive skubbet ud. Hvis det ikke giver mening for barnet, mister det sin værdi.”
Konsekvensen er ikke bare faglige udfordringer, men en mere grundlæggende oplevelse af meningsløshed og afmagt – både for børn og voksne. Når børn spørger: “Hvorfor skal vi det her?”, er det derfor ikke nødvendigvis modstand, men et tegn på, at forbindelsen mellem skole og virkelighed er blevet for svag. Når den forbindelse mangler, forsvinder motivationen.
En af de mest afgørende forandringer er ifølge Andreas, at skolens fælles didaktiske fundament er blevet svækket.
Et muligt svar er at genopdage noget, som skolen delvist har mistet: idéen om, at læring opstår i deltagelse og medskabelse. Alternativet handler om en medskabende didaktik. Læring opstår, når man har medejerskab og deltager som medskaber. Det handler ikke om, at eleverne skal bestemme eller at faglighed er ligegyldig – tværtimod. Det handler om, at læreren skaber rammer, hvor eleverne kan skabe. Det kan være elever, der bygger møbler, arbejder med skolens fysiske rum eller udforsker naturen. Det er dér, de oplever, at de kan noget og kan være nysgerrige. Det er dér, læring opstår – når de ikke kun er modtagere, men medskabere.”
Andreas peger samtidig på, at det kræver, at vi gentænker, hvordan vi forstår og vurderer læring i skolen.
Men den måde, vi i dag måler læring på, peger i en anden retning. En af de mest markante ændringer er indførelsen af egentlige afgangsprøver. Tidligere kunne man ikke dumpe folkeskolen. Nu kan man – og det er et fundamentalt problem. Jeg kan ikke se meningen i, at man kan dumpe den vigtigste gave, vi giver børn.”
For Andreas peger kritikken i sidste ende ud over skolen selv. Det handler ikke kun om didaktik eller reformer, men om hvilket menneskesyn, som skolen bygger på.
Når værdien af børn i stigende grad kobles til det, der kan måles og dokumenteres, risikerer skolen at blive et system, der sorterer frem for at danne.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi får børn til at præstere bedre. Men om vi vil have en skole, der først og fremmest vurderer børn – eller en skole, der giver dem erfaringer med at kunne noget, høre til og skabe mening i det, de gør.
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Højkonfliktsager mellem forældre er en voksende udfordring i danske kommuner, med ca. 25.000 nye § 7-sager årligt ifølge Familieretshuset (2022).
Sammen med Social Talks og Center for Voldsforebyggelse har vi indkaldt til et nationalt platformsmøde for at drøfte, hvordan vi kan styrke forebyggelsen af vold mod kvinder og bringe Danmark ned fra de alarmerende europæiske topplaceringer. Mødet finder sted den 31. marts.
Interview med Andreas Rønne Nielsen, medinitiativtager til Skole i morgen. Andreas peger på, at folkeskolens problemer med mistrivsel og lærermangel hænger sammen med skolens indretning og samfundets fokus på præstationer.
