Social Talks – en almennyttig forening

En almennyttig forening

  • Beskæftigelse
  • Familieafdeling
  • Udfører

Sammen kan vi bryde voldsspiralen – nye perspektiver på vold og respons

Ca. 82.000 kvinder (Social- og Boligstyrelsen 2023) bliver hvert år udsat for fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold. Ofte bliver kvinderne udsat for flere af voldsformerne på samme tid. Kvinderne føler skam over at være havnet i en relation med en voldelig partner og frygter spørgsmålet: Hvorfor går du ikke bare?

Det fører til yderligere isolation og vold, som for mange er vanskelig at komme ud af. Det viser sig som en gradvist manipulerende proces, hvor kvinden bliver viklet ind i et spin, og til sidst kan det være livsfarligt for kvinden og måske også for børnene at forlade manden. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner bliver klædt på med en voldsfaglighed for at kunne se og forstå volden og at kunne gribe ind. Det kan give kvinden mulighed for at genvinde sin styrke og selvværd og derved at finde en vej ud af volden.

Talks

Pia Strøh

Direktør for Ung Krisecenter

Pia er oprindeligt læreruddannet og er siden uddannet psykolog ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun er mangeårig krisecenterleder hos Dansk Kvindesamfunds krisecenter og efterfølgende Haslev Krisecenter. Pia har også fungeret som faglig konsulent for LOKK – Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, hvor hun har ydet rådgivning til landets kvindekrisecentre. Pia Strøh er i dag direktør for Ung Krisecenter, hvor målgruppen er unge kvinder mellem 18 og 29 år.

Bushra Hanif

Cand.ling.merc. Ekstern lektor, Institut for for Kommunikation og Humanistisk videnskab og Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, RUC

Ph.d. i responsbaseret praksis og tvingende kontrol. Bushra har tidligere arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn hos Dansk Kvindesamfunds Krisecenter og hjælper i dag organisationer med at støtte kvinder, der er berørte af vold gennem undervisning og rådgivning. Bushra har studeret responsbaseret praksis hos Centre for Response Based Practise i Canada hos Dr. Allan Wade og Shelly Dean.
Hvad handler dette seminar om?

På dette seminar vil I blive præsenteret for teorien bag voldsspiralen, et nyt mindset og metode i forhold til at forstå kvinders vej ind i en voldelig relation, og hvordan vi som fagpersoner kan være med til at hjælpe dem ud af volden igen. Responsbaseret praksis er en tilgang, der flytter fokus fra kvinden som offer til deres aktive modstand, styrker og overlevelsesstrategier i voldelige forhold. Fokus er på deres handlinger, reaktioner og ressourcer under volden for at styrke deres handlekraft og værdighed. I stedet for kun at se på skaderne efter vold, anerkender metoden kvindernes evne til at navigere i yderst svære situationer, selvom det er små handlinger, og sætter ord på disse modstandshandlinger for at skabe forandring.

Du vil blive præsenteret for 2 talks, der dels giver indsigt i, hvordan voldsspiralen typisk udspiller sig, samt hvordan fagpersoner med et andet mindset og spørgeteknik kan identificere den modstand, kvinden har formået at stille op med i et voldeligt forhold. Det det mindset, som den responsbaseret praksis tager udgangspunkt i.

Hvorfor er dette tema vigtigt?

De fleste fagpersoner på det sociale område vil møde kvinder, der lever i en voldelig relation. De vil også møde børn, der vokser op i en familie med fysisk og/eller psykisk vold. Det er derfor vigtigt at få en dybere indsigt i den proces og vold, som kvinden og familien har været udsat for, dens konsekvenser og hvordan man som fagperson kan gribe ind.

Hvem er dette relevant for?

Hybridseminaret er rettet mod alle fagpersoner i socialt arbejde, der møder kvinder og børn i hverdagen, som enten er eller kan være udsat for vold. Fx i skoler, dagtilbud, i familieafdelinger, mv. Som fagprofessionel får du indsigt i den nyeste forskning, anvendelige redskaber i samtalen med voldsudsatte kvinder og et nyt perspektiv på kvindens modstand mod vold.

Hybridseminaret foregår via Zoom.

I dette seminar kan du kun deltage som gruppe. 

Vi streamer oplæg (talks) ud til jer. Når I har set oplæggene, har I som gruppe en styret samtale i jeres arbejdsfællesskab. Derefter er der en online dialog mellem oplægsholdere, jer og andre deltagere fra hele landet. 

Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Vi anbefaler derfor, at I sidder fysisk sammen på jeres arbejdsplads. Når I deltager som gruppe, skal I udvælge en fra gruppen, som faciliterer og styrer disse to samtaler. Det kræver ikke særlige kompetencer at være den, der faciliterer. Vi sørger for, at den, der udvælges som facilitator, får en grundig introduktion til opgaven inden seminaret. Under tilmelding kan I registrere navn og mail på jeres facilitator, hvis I allerede ved, hvem dette er. Det er også muligt at tilmelde gruppen og efterfølgende registrere facilitatorens navn.    

Har I ikke mulighed for at sidde samlet, så kan vi placere jer i et digitalt breakout room. Ønsker I dette, så skriv venligst til hha@socialtalksonline.dk 

Er der allerede tilmeldt en gruppe fra din arbejdsplads, som du skal være en del af, så skriv i kommentarfeltet gerne navne og arbejdsplads på dem, du skal være i gruppe med.

STED

Online via Zoom

PRIS

3.000,00kr.

DATO & TID

23/04 2026 Kl. 09:00 - 11:45
Tilmeld dig

Tilmelding

Dato

23/04 2026 Kl. 09:00 - 11:45 - Sammen kan vi bryde voldsspiralen – nye perspektiver på vold og respons
11/06 2026 Kl. 09:00 - 11:45
Tilmeld dig

Tilmelding

Dato

11/06 2026 Kl. 09:00 - 11:45 - Sammen kan vi bryde voldsspiralen – nye perspektiver på vold og respons
Driller det? Ring til os på 51 52 07 59

Bliv medlem af Social Talks og få adgang til talks

Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.

Søg