Social Talks – en almennyttig forening
Børn og unges mentale sundhed er udfordret. Dette seminar zoomer ind på små børns mentale sundhed med viden og inspiration set fra både et forsknings- og praksisperspektiv. Det understøtter fælles dialog og refleksion i lokale arbejdsfællesskaber om de elementer, som forskningen peger på som de mest centrale for en styrket indsats for den mentale sundhed blandt små børn.
Til dette seminar er der udviklet inspirationsmateriale, som giver et overblik over forskningen på området og evidensbaserede indsatser. I materialet findes også konkret inspiration til samarbejdet om en styrket indsats.
Vi anbefaler, at du orientere dig i materialet inden seminaret. Her finder du inspirationsmaterialet.
Bjørn Holstein
Professor emeritus, børnesundhedsforsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Ulla Dupont
Ledende sundhedsplejerske
Aldrig har vores børn og unge trives så dårligt, som de gør nu, samtidig med at vores viden om det gode børne- og ungeliv er ved at være stor. Det er et paradoks, og vi skylder børn og unge og de kommende generationer at rykke ved den statistik. Men hvad kan vi gøre, og hvordan kan vi arbejde med at vende udviklingen?
Den kommunale virkelighed er forskellig fra kommune til kommune, og derfor er målgruppen kommunerne imellem ikke nødvendigvis ens. Sammensæt en lokal gruppe af nye folk eller ud fra et eksisterende arbejdsfællesskab, der arbejder i et 0-6 års perspektiv. Fx medarbejdere og ledere og ansatte fra sundhedspleje, sundhedsplejen, PPR, kommunens familieafdeling, dagtilbudsområdet o.l.
Deltagelse fra personer med tværgående ansvar eller ledelsesansvar vil være en central deltager i arbejdsfællesskabet.
På hybridseminaret vil I opleve at få et fælles sprog for arbejdet med mental sundhed ligesom I får tid til at drøfte egen praksis og muligheder for udvikling.
Hybridseminaret foregår via Zoom.
Det er muligt at deltage som individuel deltager eller som en gruppe.
Vi streamer oplægget (talks) ud til jer. Når I har set oplæggene, har I som gruppe en styret samtale i jeres arbejdsfællesskab eller som individuel deltager en styret samtale i et breakout room med andre individuelle deltagere. Derefter er der en online dialog mellem oplægsholdere, jer og andre deltagere fra hele landet.
Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Vi anbefaler derfor, at I sidder fysisk sammen på jeres arbejdsplads. Når I deltager som gruppe, skal I udvælge en fra gruppen, som faciliterer og styrer disse to samtaler. Det kræver ikke særlige kompetencer at være den, der faciliterer. Vi sørger for, at den, der udvælges som facilitator, får en grundig introduktion til opgaven inden seminaret. Under tilmelding kan I registrere navn og mail på jeres facilitator, hvis I allerede ved, hvem dette er. Det er også muligt at tilmelde gruppen og efterfølgende registrere facilitatorens navn.
Har I ikke mulighed for at sidde samlet, så kan vi placere jer i et digitalt breakout room. Ønsker I dette, så skriv venligst til hha@socialtalksonline.dk
Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Som individuel deltager vil du deltage i et breakout room sammen med andre individuelle deltagere. Der vil altid være en facilitator, som styrer samtalen.
Er der allerede tilmeldt en gruppe fra din arbejdsplads, som du skal være en del af, så skriv i kommentarfeltet gerne navne og arbejdsplads på dem, du skal være i gruppe med.
KOMMER SNART
Der kommer snart nye datoer.
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Modtag nyheder om kommende Seminarer, Forum og Events
ADRESSE
c/o FishTank
Ingerslevsgade 44
1705 København V
CVR NR. 42038717
mail@socialtalks.dk
Vi kan kontaktes hver dag ml. 9.00 – 16.00.
Mails besvares inden for 2-3 timer i arbejdstiden.
©2024 Social Talks