Læringsmiljøer til kommuner
Onboarding og oplæring af nye kolleger
Det vigtigste er den første tid. Hvordan møder vi, tager imod og oplærer vi nyansatte, så de føler, at de magter opgaverne og kan trives og udvikle sig i jobbet? Og så de får lyst til at slå rødder. Det er omdrejningspunktet i to læringsprogrammer til hhv. pædagogmedhjælpere i dagtilbud og nyuddannede socialrådgivere i familieafdelinger. Forskning viser entydigt, at en systematisk tilgang har afgørende betydning for deres faglige mestring og tilknytning til arbejdspladsen.
Til pædagogmedhjælpere
Pædagogmedhjælpere er afgørende i daginstitutionernes hverdag – og det er vigtigt, at de både lykkes og har lyst til at blive. Derfor har Social Talks udviklet en læringspakke, der kan tages i brug med det samme lokalt på arbejdspladsen.
Til nyuddannede socialrådgivere
Nyuddannede socialrådgivere får med ét et stort ansvar og oplever komplekse dilemmaer og høje krav. Derfor er en tryg og praksisnær start afgørende for at udvikle tro på sig selv, at lære nye opgaver og at føle sig knyttet til arbejdspladsen.
En god start styrker faglighed og fastholdelse
Den første tid på arbejdspladsen har stor betydning for, om en ny medarbejder bliver tryg i opgaven og føler sig som en del af fællesskabet. Systematisk onboarding er derfor en investering i faglighed, kvalitet og fastholdelse.
BambooHR’s undersøgelse fra 2023 viser, at medarbejdere med effektiv onboarding rapporterede op til 18 gange stærkere tilknytning til arbejdspladsen end medarbejdere med mindre effektiv onboarding.
En forskningsoversigt fra 2025 med Talya Bauer som medforfatter gennemgår 256 studier. Den viser sammenhænge mellem rolleforståelse, faglig mestring, social accept og blandt andet jobtilfredshed, præstationer og tilknytning. Støtte fra erfarne kolleger og fælles refleksion over hverdagens opgaver hjælper nye med at finde sig til rette og udvikle deres faglighed.
Forskning fra dagtilbud understøtter betydningen af oplæring tæt på praksis. En amerikansk undersøgelse af 314 nyansatte finder sammenhænge mellem flere onboardingaktiviteter og bedre professionel trivsel. Særligt praksisnær faglig vejledning er forbundet med positive resultater for medarbejderne – et fokus på støtte tæt på opgaven, som Social Talks understøtter gennem fælles refleksion over hverdagens situationer.
I Social Talks’ læringsmiljø kombineres korte videotalks med faciliterede samtaler og afprøvning i praksis som led i systematisk onboarding og oplæring. Her får nye medarbejdere fagligt sprog, bygger videre på kollegernes erfaringer og udvikler handlekompetencer i et fagligt fællesskab.
Målet er en tryggere start, stærkere faglighed og større tilknytning til arbejdspladsen. Systematisk oplæring kan styrke kvaliteten i arbejdet med børn og familier og give nye medarbejdere bedre forudsætninger for at lykkes og lyst til at udvikle sig videre i faget.