Social Talks – en almennyttig forening

  • Familieafdeling
  • Udfører

Forebyggende arbejde i grønlandske familier

Anbringelser af grønlandske børn i Danmark sker oftere når man sammenligner med den øvrige børnegruppe. Meget tyder på, at mange af disse anbringelser kan forebygges, hvis der er en øget opmærksomhed på kulturelle forhold og samarbejde mellem forældre og de fagprofessionelle omkring familien. I dette seminar går vi tæt på de særlige forhold, der gør sig gældende i arbejdet med grønlandske familier.

Talks

Nuka Abelsen

Socialpædagog, selvstændig

Denne talk sætter fokus på de misforståelser der ofte opstår i samarbejdet med grønlandske familier. Hvad er det vi skal være særlig opmærksomme på, som fremmer det gode samarbejde. Nuka kommer i denne talk med konkrete redskaber, der kan være med til at styrke kommunikation og det tillidsfulde samarbejde med familierne.

Henriette Berthelsen

Familie- og psykoterapeut MPF

Med afsæt i Henriettes mangeårige erfaringer med familiebehandling og egen grønlandske baggrund får vi et indblik i, hvorfor en kulturel forståelse for den grønlandske kultur er afgørende for det gode samarbejde og som kan skabe forudsætninger for, at det forebyggende arbejde lykkes.
Hvad handler dette seminar om?

Dette seminar udbreder viden om og gode erfaringer med, hvordan fagprofessionelle i danske kommuner kan skabe rammerne for et bedre samarbejde med grønlandske familier om deres børns trivsel.

Sproglige og kulturelle misforståelser er ofte årsag til, at forebyggende indsatser i disse familier ikke lykkes godt nok og meget tyder på, at dette også er årsagen til, at anbringelsesprocenten blandt grønlandske børn er væsentligt forhøjet.

Hvorfor er dette tema vigtigt?

Generelt er det vigtigt at forebygge anbringelser af børn. I forhold til denne gruppe er det især vigtigt, da gruppen er voldsomt overrepræsenteret i anbringelsesstatistikken, også når man sammenligner forældrenes sociale faktorer med gennemsnittet.

Til seminaret får I ny viden til at skabe forandring i jeres hverdag. I vil lære sammen og af hinanden på nye måder i kraft af styrede samtaler under seminaret. I vil få konkrete idéer til virksomme metoder i arbejdet med børn og familier med grønlandsk oprindelse. På kort tid og ved at deltage i seminaret kan I få et nyt fælles blik på handlemuligheder, herunder forslag til nye veje at forfølge sammen bagefter.

Hvem er dette relevant for?

Socialrådgivere og deres ledere inden for myndighedsområdet og udførere på børneområdet i kommunerne. 

Derudover pædagogisk personale, der arbejder i forebyggende støttefunktioner samt familieplejekonsulenter, plejeforældre og pædagogisk personale på anbringelsessteder. 

Hvorfor skal I være med?

Formålet med dette seminar er at gøre socialrådgivere og andre relevante fagprofessionelle opmærksomme på ovenstående problematikker og handlemuligheder og at give dem viden og redskaber til at styrke sagsbehandlingen omkring grønlandske børn med behov for hjælp og støtte.

Hybridseminaret foregår via Zoom.

Du kan deltage som individuel eller som gruppe. 

Vi streamer oplæg (talks) ud til jer. Når I har set oplæggene, har I som gruppe en styret samtale i jeres arbejdsfællesskab eller som individuel deltager en styret samtale i et breakout room med andre individuelle deltagere. Derefter er der en online dialog mellem oplægsholdere, jer og andre deltagere fra hele landet. 

Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Vi anbefaler derfor, at I sidder fysisk sammen på jeres arbejdsplads. Når I deltager som gruppe, skal I udvælge en fra gruppen, som faciliterer og styrer disse to samtaler. Det kræver ikke særlige kompetencer at være den, der faciliterer. Vi sørger for, at den, der udvælges som facilitator, får en grundig introduktion til opgaven inden seminaret. Under tilmelding kan I registrere navn og mail på jeres facilitator, hvis I allerede ved, hvem dette er. Det er også muligt at tilmelde gruppen og efterfølgende registrere facilitatorens navn.    

Har I ikke mulighed for at sidde samlet, så kan vi placere jer i et digitalt breakout room. Ønsker I dette, så skriv venligst til hha@socialtalksonline.dk 

Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Som individuel deltager vil du deltage i et breakout room sammen med andre individuelle deltagere. Der vil altid være en facilitator, som styrer samtalen.

Er der allerede tilmeldt en gruppe fra din arbejdsplads, som du skal være en del af, så skriv i kommentarfeltet gerne navne og arbejdsplads på dem, du skal være i gruppe med.

STED

Online via Zoom

PRIS

0,00kr.

DATO & TID

04/02 2025 Kl. 13:00 - 15:45
Tilmeld dig

Tilmelding

Dato

04/02 2025 Kl. 13:00 - 15:45 - Forebyggende arbejde i grønlandske familier

Vær opmærksom på at man kan deltage på et Social Talks Hybridseminar på to måder. Læs mere om forskellen på individuel og gruppe deltagelse under hver af nedenstående valg.

Individuel deltagelse

Som individuel deltager sidder man ved hver sin computer og vil i løbet af hybridseminarets to samtaler blive sendt ud i et digitalt breakout room med andre…

Som individuel deltager sidder man ved hver sin computer og vil i løbet af hybridseminarets to samtaler blive sendt ud i et digitalt breakout room med andre individuelle deltagere, her levere vi en facilitator der sikrer struktur og kvalitet i samtalerne.

Læs mere

Gruppe deltagelse

Som gruppe sidder i fysisk sammen under seminaret og deler skærm. En af jer skal på facilitatorskole forud for seminaret og får her både træning og materialer…

Som gruppe sidder i fysisk sammen under seminaret og deler skærm. En af jer skal på facilitatorskole forud for seminaret og får her både træning og materialer til at understøtte facilitering af de to samtaler der er under et af vores Hybridseminarer. Vi anbefaler af grupper ikke er færre end fire deltagere og ikke mere end ni inklusive facilitatoren. Hvis I er mere end ni skal I altså lave flere grupper og have flere afsted på facilitatorskole.

Læs mere
Driller det? Ring til os på 42 66 20 67

Bliv medlem af Social Talks og få adgang til alle vores talks

Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.

Søg