Social Talks – en almennyttig forening
En almennyttig forening
ARTIKEL
Psykiatrifondens undersøgelse fra 2023 bekræfter billedet: 84 procent af forældre til børn med psykiatriske diagnoser oplever alvorlige konsekvenser for deres eget liv, blandt andet stress, sygemelding, skilsmisse og økonomiske udfordringer. 45 procent udvikler selv psykiske belastningsreaktioner. Disse konsekvenser rækker også ind på arbejdsmarkedet. En analyse fra Aarhus Kommune viser, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er steget med 58 procent fra 2020 til 2023, hvoraf over 75 procent af udgiftsstigningen kan tilskrives børn med psykiatriske diagnoser eller udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og angst.
Det er fortællinger, der vækker genlyd hos de familier, vi møder – og som tydeligt viser, hvor tæt barnets og forældrenes trivsel hænger sammen.
De familier, vi taler med, peger ikke på manglende vilje hos de fagpersoner, de møder. Tværtimod. Men de beskriver, hvordan det kan være svært at finde en tydelig plan og retning, når skoletilbud skifter, når fraværet vokser, og når indsatsen består af mange forskellige aktører. I flere tilfælde oplever forældre, at det tilbud, der til sidst bliver fundet, ikke længere matcher barnets funktionsniveau, fordi mistrivslen har udviklet sig undervejs.
Undersøgelsen ”En undersøgelse af samarbejdet om børn i mistrivsel” (VIVE, 2021) peger på, at uklare rollefordelinger og uenighed om, hvad kvalitet i samarbejde er, ofte spænder ben for sammenhæng og kontinuitet. Hvor nogle fagpersoner ser kvalitet som videndeling og refleksion, lægger andre vægt på effektiv processtyring. Når dette ikke afstemmes, oplever forældre, at det bliver svært at gennemskue, hvem der har ansvaret for at drive samarbejdet fremad.
Vi hører igen og igen et ønske om, at nogen hjælper med at samle indsatsen. En tovholder, der kan holde fast i den fælles retning og sikre, at både barnet og familien bliver mødt på det sted, de står. Ikke fordi forældrene mangler engagement – men fordi det ikke bør være dem, der står midt i stormens øje, der samtidig forventes at holde overblikket og styre processen.
Når vi i CFPL taler med børn og unge om, hvad der har hjulpet dem, fremhæver de sjældent metoder. De peger på voksne, der lyttede, blev stående og gav dem tid. Det er relationer og tryghed, der skaber vejen ind til deltagelse og udvikling – ikke tempo eller pres. Her er det værd at hæfte sig ved et andet fund fra VIVEs undersøgelse: at barnets eget perspektiv kun i begrænset omfang inddrages i vurderinger af trivsel. Fokus ligger ofte på adfærd og individuelle kompetencer frem for på konteksten og barnets egen oplevelse. Det matcher de erfaringer, vi gør os i CFPL, hvor både børn og forældre fortæller, at det, der gør en forskel, er at blive set, hørt og taget alvorligt.
Der er heldigvis også de gode historier. Vi møder forældre, der fortæller, hvordan det giver ro, når ansvaret for at samle indsatserne ikke ligger alene hos dem. Når der er en plan, der følges op på og justeres undervejs – også når det tager tid. Det skaber plads til, at både børn og voksne kan begynde at hele.
Vi ved, at forældre først for alvor får mulighed for at finde ro og genvinde egen trivsel, når deres barn begynder at få det bedre. Og vi ved, at mange lever i undtagelsestilstand og kriseberedskab længe – også lang tid efter, at barnet er kommet videre. Det tager tid at komme sig. Tid at finde fodfæste igen. Også for de voksne.
Hvis vi som fagfolk ønsker at støtte børn og unge i at finde vej tilbage til trivsel, må vi også huske at støtte dem, der står tættest på. Anerkende den viden og det slid, forældre bringer med sig – og skabe rammer, hvor de kan være netop det, de ønsker at være: forældre.
Denne artikel er skrevet af seniorkonsulent og ledelsespartner ved Center for Psykoedukation og Læring, Katrine Hirshals.
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Medierne har i stigende grad sat fokus på alarmerende historier om forråelse og magtanvendelse i pædagogiske institutioner, især på private bosteder. Dette er ikke blot enkeltstående problemer, men direkte konsekvenser af en undervurdering af pædagogfagets kompleksitet og betydning, samt mangel på kvalificeret pædagogisk personale.
Flere og flere socialrådgivere overvejer at forlade faget pga. dårligt arbejdsmiljø og et konstant stort arbejdspres. Det er især børnefamilieområdet, der er hårdt ramt af høj personaleomsætning. En vilkårsundersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i 2025, viser at 54,8 pct. af socialrådgivere på børnefamilieområdet overvejer at skifte arbejde og hele 28,8 pct. helt at forlade faget. Ifølge Kommunernes og Regionernes løndatakontor viser data generelt, at 1 ud af 4 rådgivere skifter job i løbet af et år og at statistikken har set sådan ud de sidste 8 år.
Højkonfliktsager mellem forældre vedrørende deres børn er en forholdsvis ny voksende målgruppe i de danske kommunale forvaltninger. Tal fra 2022 viser, at der hvert år kommer ca. 25.000 nye sager til, der i Familieretshuset kategoriseres som § 7 sager i Familieretshusloven. (Kristeligt Dagblad, artikel 21.sep. 2023).
