Social Talks – en almennyttig forening

  • Beskæftigelse
  • Dagtilbud
  • Familieafdeling
  • Skole & fritid
  • Sundhed
  • Udfører

Bryd tabuet i familier med misbrug – hold fokus på børnene

Børn – også de helt små – har brug for en nænsom forklaring, når der er et problematisk forbrug af alkohol og rusmidler i familien. Ellers kan det føre til alvorlig mistrivsel og på sigt risikoen for at udvikle eget forbrug/misbrug. Der findes et mørketal af børn, der aldrig får hjælp eller som først får hjælp, når problemerne har vokset sig store. En af grundene til dette er, at det stadig er så tabubelagt at snakke om misbrug – både internt i familien og i det nærmeste netværk. Hvis vi skal hjælpe flere børn, kræver det, at vi får øje på børnene og tør italesætte overforbruget for forældrene – med fokus på børnenes trivsel. Men hvordan gør man så lige det? Seminaret her stiller viden og værktøjer til rådighed. 

Talks

Karna Wagner-Mortensen

Socialpædagog og behandler KABS Stjernevang

Mange forældre forsøger at skjule misbrug for deres børn. Det har store konsekvenser for børnene når de vokser op med at navigere i hemmeligheder. I denne talk fokuserer Karna på den betydning det får for relationerne i familien, når vi snakker med forældrene om at få hemmelighederne belyst.

Mikkel Raaby

psykolog Dit Rum, et gratis tilbud til børn og familier med misbrug.

Mikkel tager i sin talk fat i familiens store hemmelighed. Hvordan er det vi som fagprofessionelle taler med både børn og forældre om et problematisk forbrug af alkohol og rusmidler?
Hvad handler dette seminar om?

Seminaret handler om et tabuiseret område: Problematisk forbrug af alkohol og rusmidler i børnefamilier (ofte familiens store hemmelighed), og ikke mindst hvordan vi bliver bedre til at hjælpe børnene – og resten af familien. Seminaret giver inspiration og konkrete råd til at tale med forældre og børn om det, der foregår – og hvilke konsekvenser, som et stort forbrug har for børnene og for familiens sammenhængskraft. Nænsom åbenhed er kodeordet. Seminaret vil berøre temaer som skyld og skam, hemmeligheder, børnenes oplevelser og de reaktioner, man som fagperson kan møde – hos sig selv og andre.

Hvorfor er dette tema vigtigt?

Et mørketal af børn vokser op i familier med problematisk forbrug af alkohol og rusmidler, og studier sandsynliggør, at der i snit sidder tre ramte børn i hver skoleklasse. Ofte får disse børn først hjælp som unge, når de for alvor mistrives og har problemer med selvværdet, psyken, relationerne, uddannelse, mv. Derfor er der brug for en tidlig indsats, hvor overforbruget bliver italesat, også mens børnene er små. For børn trives bedre med at få luft for fornemmelser og tanker end med at skulle navigere i hemmeligheder. Men det er svært at nå børnefamilierne, fordi de er så ramt af skyld og skam og bange for konsekvenserne af åbenhed. Familierne har brug for en hjælpende hånd, dette kan være fra fagpersoner omkring dem. Fagpersoner, som tør række ud og åbne for en nænsom dialog med fokus på børnenes trivsel, så det bliver muligt at tale om det i familien. Og fagpersoner, som har en forståelse for, at forbruget af rusmidler er der af en grund og ofte bliver brugt til at dulme svære tanker eller oplevelser.

Hvem er dette relevant for?

Alle fagpersoner omkring børn 0-15 år og fagpersoner som arbejder med forældre med et overforbrug – fx pædagoger, AKT-lærere og lærere generelt, socialrådgivere, familiebehandlere, sundhedsplejersker, rusmiddelbehandlere.

Hvorfor skal I være med?

Få viden om et tabuiseret område og inspiration til at tage snakken med forældre og børn, når I fornemmer, at et problematisk forbrug af alkohol og rusmidler kan præge et barns adfærd og som kan se ud på mange måder.

Hybridseminaret foregår via Zoom.

Du kan deltage som individuel eller som gruppe. 

Vi streamer oplæg (talks) ud til jer. Når I har set oplæggene, har I som gruppe en styret samtale i jeres arbejdsfællesskab eller som individuel deltager en styret samtale i et breakout room med andre individuelle deltagere. Derefter er der en online dialog mellem oplægsholdere, jer og andre deltagere fra hele landet. 

Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Vi anbefaler derfor, at I sidder fysisk sammen på jeres arbejdsplads. Når I deltager som gruppe, skal I udvælge en fra gruppen, som faciliterer og styrer disse to samtaler. Det kræver ikke særlige kompetencer at være den, der faciliterer. Vi sørger for, at den, der udvælges som facilitator, får en grundig introduktion til opgaven inden seminaret. Under tilmelding kan I registrere navn og mail på jeres facilitator, hvis I allerede ved, hvem dette er. Det er også muligt at tilmelde gruppen og efterfølgende registrere facilitatorens navn.    

Har I ikke mulighed for at sidde samlet, så kan vi placere jer i et digitalt breakout room. Ønsker I dette, så skriv venligst til hha@socialtalksonline.dk 

Under Hybridseminaret vil der være to samtaler. Som individuel deltager vil du deltage i et breakout room sammen med andre individuelle deltagere. Der vil altid være en facilitator, som styrer samtalen.

Er der allerede tilmeldt en gruppe fra din arbejdsplads, som du skal være en del af, så skriv i kommentarfeltet gerne navne og arbejdsplads på dem, du skal være i gruppe med.

STED

Online via Zoom

PRIS

0,00kr.200,00kr.

DATO & TID

14/05 2024 Kl. 09:00 - 11:30
Tilmeld dig

Tilmelding

Dato

14/05 2024 Kl. 09:00 - 11:30 - Bryd tabuet i familier med misbrug – hold fokus på børnene

Vær opmærksom på at man kan deltage på et Social Talks Hybridseminar på to måder. Læs mere om forskellen på individuel og gruppe deltagelse under hver af nedenstående valg.

Individuel deltagelse

Som individuel deltager sidder man ved hver sin computer og vil i løbet af hybridseminarets to samtaler blive sendt ud i et digitalt breakout room med andre…

Som individuel deltager sidder man ved hver sin computer og vil i løbet af hybridseminarets to samtaler blive sendt ud i et digitalt breakout room med andre individuelle deltagere, her levere vi en facilitator der sikrer struktur og kvalitet i samtalerne.

Læs mere

Gruppe deltagelse

Som gruppe sidder i fysisk sammen under seminaret og deler skærm. En af jer skal på facilitatorskole forud for seminaret og får her både træning og materialer…

Som gruppe sidder i fysisk sammen under seminaret og deler skærm. En af jer skal på facilitatorskole forud for seminaret og får her både træning og materialer til at understøtte facilitering af de to samtaler der er under et af vores Hybridseminarer. Vi anbefaler af grupper ikke er færre end fire deltagere og ikke mere end ni inklusive facilitatoren. Hvis I er mere end ni skal I altså lave flere grupper og have flere afsted på facilitatorskole.

Læs mere
Driller det? Ring til os på 42 66 20 67

Bliv medlem af Social Talks og få adgang til alle vores hybridseminarer og events

Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.

Søg