ARTIKEL

Ramt på fagligheden

Ramt på fagligheden er et udtryk, de fleste socialrådgivere kender til og bruger. Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan påvirker det fagpersoner, når de bliver ramt på deres faglighed? Og hvordan hænger det sammen med arbejdsrelateret stress?

Det satte socialrådgiver, supervisor og adjunkt på Professionshøjskolen Absalon, Louise Löwegren Poulsen sig for at undersøge i sit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde (2023). Som mangeårig socialrådgiver på børnefamilieområdet har Louise selv mærket at blive ramt på sin faglighed af ledelsesmæssige beslutninger, som var kortsigtede eller decideret på kant med loven. Hun har selv mærket frustrationen i kroppen, dalende arbejdsglæde og den langsomme udbrændthed, men har haft svært ved at placere følelserne og finde et fagligt sprog for dem.

Jeg har mit fag kært. Derfor lå det mig meget på sinde at komme helt ind og forstå, hvad det er for nogle mekanismer, der er på spil. Hvorfor bliver man så ramt på krop og sjæl i det her fag? Rigtig mange socialrådgivere forlader faget, og kommer ikke tilbage. Man kan blive så ødelagt af det. Det var min motivation.”

Fundamentet for Louises speciale var empiri fra 14 socialrådgivere på børnefamilieområdet. De fik til opgave at skrive dagbog i 10 arbejdsdage om deres oplevelser koblet sammen med deres reaktioner i løbet af deres arbejdsdag ud fra pejlemærkerne: værdier, faglighed, indsigt og forståelse.

Det var vigtigt for mig, at de fik så lidt at vide om projektet som muligt, så jeg ikke påvirkede dem. Jeg ville have deres eget indefra-perspektiv frem. Deres livsverden skulle frem i dagbøgerne.”

Det første, der slog Louise, da hun fik dagbøgerne tilbage var, at det var de samme ting, der gik igen i alle 14 dagbøger.

Da jeg læste dagbøgerne, blev jeg både ramt og rørt. Jeg blev faktisk lidt retraumatiseret på grund af mine egne oplevelser i faget, da jeg læste mine kollegers oplevelser i løbet af bare 10 arbejdsdage. Vi har så meget til fælles uden at vi snakker om det – det var lige det, jeg ville ind til.”

Louise Löwegren Poulsen er uddannet socialrådgiver. Hun blev færdig med kandidatuddannelsen i socialt arbejde i 2023 med specialet: “Why do social workers lose job satisfaction and resonance in their working life, burn out and are affected by work-related stress?”. Louise er i dag adjunkt og underviser socialrådgiverstuderende på professionshøjskolen Absalon.

Meningstabet

Flere af de 14 socialrådgiver-informanter oplevede manglende resonans i deres arbejde, når de brugte det meste af deres arbejdstid foran skærmen for at opfylde ”systemets krav”:

Når det handler om at sætte et hak for at undgå røde tal – når det bliver indholdet, så er meningstabet til at få øje på. Især for nyuddannede, der kommer lige fra skolen med alle de her forestillinger om de relationsskabende processer, de skal arbejde med, og har glædet sig til. Og så er det bag skærmen, det skal foregå meget af tiden og de har svært ved at finde tiden til at flytte sig væk og ud til familierne. Ofte er det også antallet af grønne tal, du som socialrådgiver bliver målt på af ledelsen. Det er ikke din faglighed, analyser og socialfaglige vurderinger.”

For at forstå og verbalisere meningstabet og hvordan fagpersoner håndterer det, søgte Louise svar hos sociolog Susanne Ekman, lektor RUC, der har beskæftiget sig med emnet:

Susanne Ekman beskriver i sin bog, Giftig gæld og udpint velfærd 2022, tre overordnede måder at håndtere meningstabet på. Først er der skyldneren, der ligger sig fladt ned og kompenserer overfor borgeren for systemets fejl og mangler, når krav og ressourcer ikke mødes. Hos skyldneren er det etik og værdier, der er styrende. Dernæst er der den pragmatiske kritiker, der er lidt både og. Men den pragmatiske kritiker har en grænse for, hvad han/hun påtager sig af ansvar overfor både borgeren og systemet. Til sidst er der ponzispilleren, der i sin overbudsvillighed tilbyder at løse alle udfordringer. Aldrig at sige nej eller fra og som af den grund også ofte er populær hos ledelsen og har nemt ved at rangere i hierarkiet. For ponzispilleren er etik og værdier nedprioriteret. Her er det barnet eller den unge, der betaler prisen, for helhedssynet og socialfagligheden er fraværende. Det handler udelukkende om at tilfredsstille produktionen.”

Louise understreger, at ingen af de tre strategier er sunde. De er alle skadelige og kan medføre arbejdsrelateret stress på grund af manglende resonans og mening i arbejdet. Louise vender tilbage til de 14 dagbøger:

Det, der også stod frem i dagbøgerne var, at alle 14 socialrådgivere havde brugt begrebet at blive ramt på sin faglighed. Det begreb findes ikke i nogen bøger, men alligevel kender alle vi socialrådgivere til begrebet. I dagbøgerne var der grelle eksempler på, hvordan socialrådgiverne blev nødt til at gå på kompromis med deres faglige værdier. En socialrådgiver, der arbejdede med anbragte unge, beskrev hvordan der blev givet afslag på efterværn til en ung, der fyldte 18 år. Den unge havde været anbragt hele sin barndom. Socialrådgiveren måtte sende ham ud i hjemløshed.”

Louise kommer med et andet eksempel fra dagbøgerne:

En anden socialrådgiver beskrev, hvordan hun blev nødt til at sende en ung mor med et lille barn på krisecenter pga. huslejerestance. Forvaltningen havde tidligere hjulpet mor med huslejen, da hendes økonomi var meget trang. Der var ingen bekymring for mors forældrekompetence. Denne gang sagde lederen nej til yderligere økonomisk støtte til huslejen, og socialrådgiveren måtte sende mor og barn på krisecenter og opgive lejligheden.”

Louise sidder lidt i stilhed, før hun fortsætter:

Det er lige præcis det, socialrådgiverne mener med at blive ramt på deres faglighed. Beslutninger de ikke kan stå inde for, og hvor der ikke er nogen socialfaglighed tilbage. Det er de mennesker, vi tager med os hjem. Dem der holder os vågne om natten. Der hvor vi som fagpersoner gør ondt værre. Hvor er helhedssynet? Det er det, vi socialrådgivere kan. Vi kan tænke rundt om barnet. Rundt om mennesket. Når vi bliver begrænset i det, kan det jo lige så godt være alle mulige andre faggrupper, der udfører arbejdet. Det er meget alvorligt.”

Er du robust nok?

I mange af dagbøgerne beskrev socialrådgiverne alvorlige tegn på stresssymptomer som f.eks. ikke at kunne sove om natten, følelsen af at stå udenfor sig selv og ikke kunne mærke noget.

Vi er så vant til at nedtone disse følelser og få besked på, at vi skal være robuste for at klare faget. Det er vi også. Vi kan sagtens klare alle de svære situationer, vi kommer ud for i faget, så længe vi kan stå på vores faglighed. Når den vakler, så vakler vi også. Så bliver vi mødt med, det er dig, der er problemet. Det bliver individualiseret med, er du sikker på, du er robust nok til faget?”

For at kunne forstå disse mekanismer bedre, dykkede Louise ned i følelsessociologien, især hos den amerikanske sociolog Arli Hochschild:

Arli Hochschild skrev tilbage i 1983 bogen, The Managed Heart (Det styrede hjerte), hvor hun bl.a. beskriver begreberne overfladespillet og dybdespillet. I overfladespillet er du optaget af at skabe en tillidsfuld og tryg ramme, som gør det muligt at møde borgerens behov og få skabt en tillidsfuld relation. For at kunne udføre overfladespillet er du nødt til at skrue helt ned for, hvad der er på spil inde i dig. Dybdespillet er det, der foregår inde i dig, mens du udfører overfladespillet med borgeren. Arli Hochschild skriver, at det kan vi også godt for en tid, men hvis du bliver ved med at undertrykke, hvad der er på spil inde i dig, når du får erkendelser, som du lukker af for, fordi det går jo ind og forstyrrer det hele, så kommer du ud på dybt vand.”

Louise er nået frem til sin vigtigste pointe:

Det er der, du styrer dit hjerte. Det er rigtigt farligt ikke at give sit hjerte plads. Det kan vi alle for en tid, men ikke over en længere periode, så bliver vi syge. Vi skal lære at lytte til, hvad det er, vi undertrykker og få et fælles fagligt sprog for det, hvis vi skal passe på socialrådgiverne og forebygge, at vi bliver syge af stress og må forlade faget.”

Denne artikel er en del af en serie i Social Talks´ nyhedsbreve, hvor der er sat fokus på socialrådgiveres arbejdsvilkår, især i kommunerne på børnefamilieområdet. I de tidligere artikler er det beskrevet, hvor vigtigt det er med grundig onboarding-programmer og undervisning i konflikthåndtering. Artiklerne kan læses på hjemmesiden.

VÆRD AT DELE

Gå til alleArtikler

Læs mereOm Social Talks

Gå tilKontakt os

Se hvordan det foregår

Bliv medlem af Social talks og få adgang til vores talks

Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.

Relateret artikler

Evaluering af Social Talks indsats 2022-2025

Social Talks sætter en ære i, at vores arbejde blive evalueret for at sikre, at vores formål er relevant og brugbart for landets mange dygtige fagprofessionelle på børnefamilieområdet, der hver dag gør en kæmpe forskel for børn, unge og deres familier. Hvordan styrker vi fagpersoners handlekraft og refleksion i en travl hverdag? Hvordan sikrer vi, at ny viden ikke blot høres – men også deles, diskuteres og fører til handling tæt på praksis? Det er nogle af de spørgsmål, Social Talks er sat i verden for at besvare.

Vi har masser viden om udsatte børn og unge. Hvorfor sætter vi den ikke i spil?

Den voksende mængde af viden på børneområdet burde være afspejlet i den måde, vi kobler uddannelses- og efteruddannelsessystemet til praksis. Læs Social Talks debatindlæg i Altinget her.

Vi har kun en livserfaring – Derfor har vi brug for hinandens fortællinger

Mød Kasper, der har trænet over 100 af Social Talks oplægsholdere. Kasper Sørensen og BestTellers holder til i en kælder på Vesterbro, og hver torsdag aften åbner de dørene for alle, der har lyst til en god fortælling, der bliver leveret af nogle af Danmarks bedste historiefortællere.

Ramt på fagligheden