Social Talks – en almennyttig forening
Theresa Kepp
Praksisnær lederudvikling med fokus på samarbejdsdrevet innovation og relationel velfærd. Udvikling af ledelsesteams.
D. 22.03.2024 | Kl. 12.30 – 15.00 |
D. 07.06.2024 | Kl. 12.30 – 15.00 |
D. 02.09.2024 | Kl. 12.30 – 15.00 |
D. 22.10.2024 | Kl. 12.30 – 15.00 |
D. 09.12.2024 | Kl. 12.30 – 15.00 |
Formålet er at skabe ledernetværk, der fremmer et stærkt børnesyn i egen organisation og som sikrer, at ALLE børn og unge bliver inddraget og får indflydelse på eget liv. Formålet er også, at I som ledere kan opnå følgeskab blandt medarbejderne til dette nye børnesyn.
Netværket har fokus på videndeling og kapacitetsopbygning, der styrker erfaringsgrundlaget på tværs af områder og som aktivt øger udbyttet af eksisterende og ny viden i praksis, når der skal bygges bro til de udfordringer, der opstår som følge af Barnets Lov.
I dette ledernetværk mødes vi online 5 gange i løbet af 2024.
Se datoer for netværket ovenfor.
Netværket bliver sammensat af 5-7 mellemledere. Vi vægter små netværk for at skabe et trygt rum, hvor I kan udforske egen ledelsespraksis og jeres personlige lederskab med henblik på at omsætte jeres viden og indsigt til virksom ledelsespraksis.
I netværksforløbet vil der blive mulighed for at invitere særlige gæster og eksperter med afhængig af problemstillingen, som vi behandler. Dette kunne være regioner, børne- og ungdomsorganisationer, forældreorganisationer eller andre aktører, der spiller en afgørende rolle i relation til børn og unges udvikling og trivsel. Eller hvor løsningen forudsætter et stærkt tvær-sektorielt samarbejde.
Temaerne i de forskellige netværk vil tage afsæt i de aktuelle behov, som I oplever som følge af Barnets Lov.
Forinden hvert netværksmøde, vil I blive kontaktet af jeres faste netværksfacilitator, Theresa Kepp, og møderne vil blive tilrettelagt, så gruppemedlemmerne på skift får mulighed for at få en praksisnær ledelsesudfordring behandlet ud fra den effekt, som vedkommende ønsker at skabe i egen organisation.
I netværkene vil vi sætte fokus på implementering af ny kultur og adfærd i jeres organisation i forlængelse af Barnets Lov og fokusere på, hvordan I opnår følgeskab blandt medarbejderne.
Temaet ved det første netværksmøde vil være inddragelse af børns og unges perspektiver i egen sag. Hvilke virksomme tiltag skaber fremdrift i måden, hvorpå børnene og de unge involveres. Hvad bøvler?
En styrke ved netværkene er, at I får mulighed for at berige hinanden med erfaringer, virksomme prøvehandlinger og kilder til læring, som I oplever, har effekt.
Du vil modtage en mail med praktisk information om netværket inden opstart.
Har du spørgsmål om ledernetværket er du altid velkommen til at kontakte Theresa Kepp på theresa@kepp-lederudvikling.dk
Har du spørgsmål vedrørende tilmelding kan du skrive til tilmelding@socialtalks.dk
Pris pr. deltager: 12.500 kr. ekskl. moms.
Tilmelder I en gruppe på 5 eller flere får i 10 procent rabat og vi aftaler sammen hvornår netværket skal afholdes.
Skriv til mail@socialtalks.dk hvis I ønsker at tilmelde en gruppe på 5 eller flere.
Gennem ledernetværket vil I få mulighed for at rekvirere hybridseminarer hos Social Talks, når I vil gå fra at skabe forandring til forankring i jeres organisation på et specifikt fagligt område.
Hybridseminarer er skræddersyet til jeres medarbejderes behov og tager afsæt i konkrete udfordringer.
Som en del af et hybridseminar uddannes medarbejdere i at omsætte viden til praksis.
Derudover vil man i netværket også blive klædt på til at få transferkompetencer, dvs. evnen til at vurdere, hvilke aktiviteter, I kan sætte i værk som ledere for at få det størst mulige læringsudbytte blandt jeres medarbejdere. Alt for ofte anvendes der mange ressourcer på tiltag, som ikke har effekt både ifht. at øge kompetencerne samt ifht. at on-boarde og at tage imod nyuddannede kolleger, så de får en god start i faget.
KOMMER SNART
Der kommer snart nye datoer.
Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.
Modtag nyheder om kommende Seminarer, Forum og Events
ADRESSE
c/o FishTank
Ingerslevsgade 44
1705 København V
CVR NR. 42038717
mail@socialtalks.dk
Vi kan kontaktes hver dag ml. 9.00 – 16.00.
Mails besvares inden for 2-3 timer i arbejdstiden.
©2024 Social Talks