Social Talks – en almennyttig forening

En almennyttig forening

Facilitering i mødet med modstand og konflikt

2-dages kursus til fagprofessionelle, der har en faciliterende rolle i hverdagen

Styrk dine kompetencer i konflikthåndtering – og stå langt stærkere i din rolle som facilitator.

Fagprofessionelle, der har en faciliterende rolle, kan jævnligt møde modstand, spændinger eller konflikter – nogle gange tydeligt og verbalt, andre gange som subtile signaler i rummet. Det kan skabe både pres og usikkerhed: Skal man gribe ind, og hvordan undgår man at forværre situationen? Hvordan kan man arbejde forebyggende og skabe et trygt og lærende rum? 

Dette 2-dages kursus klæder dig på med viden og praksisnære værktøjer til at:

  • Håndtere modstand og konflikt konstruktivt – og skabe et trygt og lærende rum.
  • Opleve større overskud, ro og faglig tyngde i rollen som facilitator.
  • Understøtte en sund konfliktkultur, der fremmer samarbejde, psykologisk tryghed og faglig udvikling i organisationen.
 
Kurset sluttes af med, at du laver en  personlig handleplan og modtager dit kursusbevis.
 
Læs uddybende om kurset nedenfor.
 
Underviser

Mette Madelaire

Indehaver af konsulentvirksomheden MADELAIRE og uddannet konfliktmægler

Kurset afholdes af Mette Madelaire, indehaver af konsulentvirksomheden MADELAIRE. Mette er uddannet konfliktmægler og har mange års erfaring i facilitering, konflikthåndtering og rådgivning. Hun har en solid baggrund inden for konfliktfaglig praksis – og hun brænder for at styrke professionelles evne til at arbejde konstruktivt og bevidst med konflikter.

Kurset kombinerer teori og praksis inden for konflikthåndtering i faciliterende rum. Vi dykker ned i typiske konfliktmønstre og dynamikker, udforsker egne triggere og rollen som facilitator under pres. Vi arbejder også med, hvordan facilitator kan bruge de konfliktfaglige modeller, værktøjer og samtaleteknikker strategisk og forebyggende til at opnå et stærkt samarbejde og høj faglig udvikling.

Kurset veksler mellem korte oplæg, refleksionsøvelser, casearbejde og træning i små grupper. Derudover arbejder deltagerne med deres egen praksis og dilemmaer undervejs – og får inspiration til at omsætte viden og værktøjer fra kurset til deres egen hverdag.

Igennem kurset kombineres forskellige konfliktfaglige tilgange blandt andet fra Center for Konfliktløsning, Low Arousal og Genoprettende praksis (RGP).

Kurset giver deltagerne:

  • Konfliktanalyse og forståelse
    Viden og værktøjer til at analysere konfliktsituationer og forstå andres og egne reaktioner og behov på et dybere niveau.
  • Værktøjer til at skrue op for samarbejdet og psykologisk tryghed
    Praksisnære værktøjer og samtaleteknikker til at vende en negativ udvikling i samarbejdet og til at reagere åbent og konfliktnedtrappende – også når kommentarer eller reaktioner overrasker.
  • Styrket selvindsigt og handleevne
    Indsigt i egne triggere og praksisnær inspiration til at bruge denne indsigt aktivt til at opnå et mere trygt og lærende rum.
  • Kvalificering af forberedelse og beslutningsprocesser
    Konfliktfaglige modeller, det kan kvalificere facilitators forberedelse og hjælpe med at navigere mere bevidst i de mange dilemmaer, man kan møde i sin rolle som facilitator både i konkrete situationer og på et strategisk plan.
  • Kompetencer til at opbygge en sund konfliktkultur
    Viden og værktøjer til at forebygge konflikter og til systematisk at fremme en sund konfliktkultur med høj trivsel, psykologisk tryghed og faglig udvikling.
  • Et værdifuldt fagligt netværk
    Et netværk af professionelle, som deltagerne efterfølgende kan søge praksisnær videndeling og sparring hos.
  • En personlig handleplan
    Den enkelte deltager lave en handleplan, der hjælper med at forankre kursets viden og værktøjer i hverdagen.
  • Et personligt deltagerbevis
    Med beskrivelse af kursets indhold, udbytte og omfang.

Alle professionelle, der har en faciliterende rolle i hverdagen fx konsulenter, projektledere, mødeledere mv. Hvis du er i tvivl om du er i målgruppen for kurset, er du meget velkommen til at kontakte mig på mette@madelaire.dk.

Tirsdag d. 13. januar og onsdag d. 14. januar 2026

Begge dage er fra 9.30-16

Kurset afholdes på Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby. Lindegaardens charmerende lokaler ligger i rolige omgivelser med let adgang til offentlig transport. Se mere her.

Prisen for de to kursusdage er 7250 kr. inkl. moms. Indeholdt i prisen er løbende forplejning i form af frugt, nødder, frokost, drikkevarer, the, kaffe og kage. Morgenmad er ikke inkluderet.

Tilmeldingen sker her på siden. Så er du sikret en plads på kurset.

Tilmelding er bindende, men hvis du bliver forhindret, er det muligt at give pladsen videre til en kollega. Kurset kan aflyses ved for få tilmeldinger. 

Man kan ringe eller skrive med spørgsmål til Mette Madelaire på 25 38 03 93 eller til mette@madelaire.dk 

DATO:

13/01/2026 - 14/01/2026

TID:

Begge dage fra 09:30-16:00

PRIS:

7250 kr.

inkl. moms

Ved at udfylde følgende oplysninger tilmelder du dig til to kursusdage hos Mette Madelaire. Tilmeldingen er bindende, men bliver man forhindret i at deltage, kan man give pladsen videre til en kollega.

Du vil efter din tilmelding modtage en faktura via mail.

"*" indikerer påkrævede felter

Faktureringsoplysninger

Samtykke*

Bliv medlem gratis af Social Talks og få adgang til vores talks

Social Talks henvender sig til jer, der arbejder tæt på børn, unge og deres familier. Få ny viden og kapacitet, der kan styrke jeres arbejde og skabe positive forandringer.

Søg